
Udvalg og fravalg
Hvilket ansvar har en rådgiver efter dansk ret ved culpa?
En professionel rådgiver kan blive erstatningsansvarlig, hvis rådgiveren har handlet uagtsomt efter den relevante professionsnorm, og handlingen har forårsaget et økonomisk tab, som var påregneligt.
Kort svar: culpa udløser erstatningsansvar efter dansk ret
En professionel rådgiver kan blive erstatningsansvarlig, hvis rådgiveren har handlet uagtsomt efter den relevante professionsnorm, og handlingen har forårsaget et økonomisk tab, som var påregneligt. Der skal også være årsagssammenhæng mellem fejlen og tabet; en faglig fejl giver ikke i sig selv ret til erstatning.
Culpa-reglen er ulovfæstet og bygger på almindelige erstatningsretlige principper og retspraksis. Erstatningsansvarsloven fastlægger ikke ansvarsgrundlaget, men regulerer blandt andet beregning af erstatning og tilfælde, hvor ansvaret kan nedsættes eller bortfalde.
Culpa i dansk ret: forsæt, uagtsomhed og undladelser
Culpa betegner i snæver forstand uagtsomhed: Rådgiveren har ikke udvist den omhu, som situationen krævede. Forsæt er et særskilt skyldgrundlag. Begge kan føre til erstatningsansvar, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Der skal være et økonomisk tab, årsagssammenhæng mellem rådgiverens handling eller undladelse og tabet samt adækvans, dvs. at tabet var en påregnelig følge. Objektivt ansvar er forskelligt fra culpaansvar, fordi det ikke forudsætter en skyldvurdering; rådgiveransvaret, der beskrives her, bygger på en konkret vurdering af adfærden.
Vedtagelse af erstatningsansvar efter culpa i dansk ret
- Uagtsomhed (culpa)Rådgiveren har ikke udvist den omhu, som situationen krævede.
- Økonomisk tabDer må være et påregneligt økonomisk tab for klienten.
- ÅrsagssammenhængTabet må have været en direkte følge af rådgiverens fejl.
- AdækvansTabet må være en påregnelig konsekvens af handlingen.
- ProfessionsnormFejlen vurderes ud fra hvad en dygtig fagperson ville have gjort.
Professionsnormen: en strengere målestok for professionelle rådgivere
En professionel rådgivers faglige fejl vurderes efter professionsnormen: Hvad ville en dygtig fagperson inden for samme branchespeciale eller funktionsområde have gjort? Målestokken kan derfor være strengere end den, der gælder for en person uden den samme faglige viden.
Vurderingen er konkret og tager højde for rådgiverens personlige kvalifikationer og særlige arbejdsområder samt klientens berettigede forventninger til rådgiverens kompetencer. Normen fastlægges med udgangspunkt i professionens faglige standarder og normer.
Hvornår er rådgivningen culpøs? Konkrete krav til god rådgivning
Det indgår, om rådgivningen lå inden for rådgiverens kompetenceområde, og om den tog udgangspunkt i den konkrete problemstilling. En standardløsning kan være uforsvarlig, hvis sagen kræver en særlig vurdering.
Hvis rådgiverens kompetencer ikke matcher opgaven, skal begrænsningen oplyses klart, så klienten ved, om der bør søges supplerende rådgivning. Vurderingen omfatter også, om rådgiveren har fulgt professionens faglige målestok og relevante god-skik-regler.
Ved ejendomsadministration nævnes Ejendomsforeningen Danmarks Etiske normer. I byggerådgivning kan datidens vidensniveau samt gældende regler, anvisninger og normer indgå i vurderingen.
Ansvar i kontrakt og over for tredjemand
Professionsansvar kan være kontraktansvar over for klienten eller ansvar uden for kontrakt over for tredjemand. Rådgiveren skal yde sagkyndig og professionel rådgivning, men lover som udgangspunkt ikke et bestemt resultat.
I byggerådgivning kan det have betydning, om parterne har aftalt ABR18. Aftalen indeholder blandt andet ansvarsbegrænsninger og regler om tålegrænse for projektændringer. Entreprenørens eventuelle merkrav for ekstraarbejder og ændringer afhænger fortsat af kontrakten, herunder ABR18 og AB 18.
Kontraktansvar vs. ansvar over for tredjemand
- KontraktansvarOver for klienten – baseret på aftale og forventninger.
- Ansvar over for tredjemandUden for kontrakt – kan opstå ved faglig fejl eller skade på andres vegne.
Klientens eget ansvar og oplysningsgrundlaget
Klientens håndtering af sagen kan få betydning for vurderingen af uagtsomhed og årsagssammenhæng. I voldgiftskendelsen TBB 2023.393 afbrød bygherren samarbejdet, hyrede en ny rådgiver til omprojektering og krævede de efterfølgende omkostninger dækket.
Kravet blev afvist, fordi bygherren ikke havde givet den oprindelige rådgiver en reel mulighed for afklaringer og projektjusteringer under udførelsen. Det svækkede beviset for uagtsomhed, og rådgiveren blev frifundet.
I sagen påhvilede det bygherren at bevise uagtsomhed, årsagssammenhæng og tab. Syn og skøn, tekniske rapporter og en systematisk tabsopgørelse blev fremhævet som vigtig dokumentation.
Hvem omfattes? Fra klassiske rådgivere til finansrådgivere
Professionsnormen omfatter blandt andre læger, advokater og revisorer. Ejendomsadministration for ejerforeninger kan også være en profession, ligesom ejendomsmæglere, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, ingeniører og arkitekter.
Også finansrådgivere kan blive mødt med professionsnormbaseret ansvar, hvis rådgivningen er fejlagtig. Rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund kan variere; det afgørende er den konkrete faglige målestok for opgaven.
Professioner omfattet af professionsnormen
- Læger
- Ja
- Advokater
- Ja
- Revisorer
- Ja
- Ejendomsmæglere
- Ja
- Finansrådgivere
- Ja
- Arkitekter & ingeniører
- Ja



