Hvilke uddannelses- og godkendelseskrav gælder for danske rådgivere?

Overblik: Kravene afhænger af rådgivningsområdet

Der findes ikke ét samlet uddannelses- eller godkendelseskrav for danske rådgivere. Kravene afhænger af rådgivningsområdet.

For finansiel rådgivning er uddannelsesnavnet akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. For revision er uddannelsesnavnet revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.). Godkendelsesbetegnelser for revision er statsautoriseret revisor og registreret revisor.

Finansiel rådgivning: Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning er det typiske uddannelsesgrundlag. Den retter sig mod job i bank, realkredit, ejendomshandel eller revision.

Revision: Titlen statsautoriseret revisor kræver revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.). Registreret revisor er en anden godkendelsesbetegnelse, der kan registreres.

Revisorer er omfattet af Revisorloven. Godkendelse af revisorer hører under Erhvervsstyrelsen.

Offentlige rådgivningsudbud kan stille et tredje krav: Ordregiver kan i visse udbud kræve et certifikat, der bekræfter, at tilbudsgiver er optaget på en officiel liste.

For offentlige rådgivningsudbud er lovgrundlaget udbudsloven. Dokumentationskravet er et certifikat for optagelse på en officiel liste.

Skal en rådgiver eller virksomhed vurdere egne eller en leverandørs kvalifikationer, må man først afklare, om kravet er et uddannelseskrav, et godkendelses- eller registreringskrav eller et dokumentationskrav i et konkret udbud. De tre kan gælde samtidig, men opfyldes og dokumenteres forskelligt.

Kravene er navngivet pr. rådgivningsområde: Finansiel rådgivning: akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Revision: cand.merc.aud. og godkendelse efter revisorloven. Offentlige udbud: certifikat for optagelse på en officiel liste.

Myndigheder og lovgrundlag: Erhvervsstyrelsen godkender revisorer efter revisorloven. Offentlige ordregivere handler efter udbudsloven.

Finansiel rådgivning: akademiuddannelsen som grundlag

Rådgivningsområde: finansiel rådgivning. Uddannelse: Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Uddannelsen er det typiske uddannelsesgrundlag for job i bank, realkredit, ejendomshandel eller revision.

Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning er en deltidsuddannelse på 60 ECTS og varer 2-3 år. Den svarer til en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse.

Uddannelsen består af fag, der afhænger af den valgte retning, og et afgangsprojekt til sidst. Fagene kan også tages som enkeltstående kurser, hvis man ikke har brug for hele uddannelsen.

Målgruppen er personer, der dagligt arbejder med kunder og klienter – fx i et pengeinstitut, revisionsfirma, forsikringsselskab, ejendomsmæglerfirma eller en kreditforening.

Kompetenceindholdet omfatter at opdele kunder i kundetyper og kommunikere målrettet. Det omfatter også metoder til at identificere juridiske problemer i finansiel rådgivning, anvendelse af lovgivning i praksis og indsigt i det etiske grundlag for rådgivning af private kunder og virksomheder.

Man skal også kunne forberede, gennemføre og afslutte en forhandlings- eller rådgivningssamtale.

På eaaa.dk er tilmeldingen lukket i øjeblikket. Der forventes åbnet igen 1. november 2026 kl. 09.00.

Uddannelsen er for personer, der interesserer sig professionelt for investering og finansiering. Den giver kompetencer og værktøjer til at yde finansiel rådgivning i alle typer virksomheder.

Uddannelsen findes på eaaa.dk.

Fakta om akademiuddannelsen i finansiel rådgivning

Retninger og fag: bank, realkredit, ejendomsadministration og revision

Rådgivningsområde: finansiel rådgivning. Retninger: bank og realkredit, ejendomsadministration, ejendomsmægler og revision.

Uddannelsen kan tones i fire retninger: bank og realkredit, ejendomsadministration, ejendomsmægler og revision. Man kan også tage den uden en bestemt retning og selv sammensætte valgfag.

Retningen bestemmer, hvilke fag der indgår, og dermed hvilket jobområde uddannelsen peger mod.

På bank- og realkreditretningen indgår Data, marked og afsætning (10 ECTS), Erhvervsjura i den finansielle sektor (10 ECTS), Finansielle forretninger (10 ECTS), Samfundsøkonomi (10 ECTS) og Virksomhedens investering og finansiering (10 ECTS). Afgangsprojekt (10 ECTS) er altid det sidste fag på hele uddannelsen.

På ejendomsadministrationretningen indgår bl.a. Administration af boligudlejningsejendomme (10 ECTS) og Erhvervsjura i den finansielle sektor (10 ECTS). Sidstnævnte deles med bank- og realkreditretningen.

Ved planlægning er det afgørende at læse faglisten for den enkelte retning. Både fagindhold og ECTS-fordeling varierer.

Revisor: cand.merc.aud. og godkendelse som registreret revisor

Rådgivningsområde: revision. Uddannelse: revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.). Godkendelsesbetegnelser: statsautoriseret revisor og registreret revisor. Myndighed: Erhvervsstyrelsen. Lov: Revisorloven.

For at blive statsautoriseret revisor kræves revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.). En kortere regnskabs- eller rådgivningsuddannelse er ikke nok, hvis formålet er at opnå titlen statsautoriseret revisor.

Man kan arbejde med revision og regnskab uden at være statsautoriseret revisor. Titlen er ikke en forudsætning for at arbejde i faget, men knyttet til en bestemt godkendelse.

Ved siden af findes registreret revisor som en anden godkendelsesbetegnelse.

Skal en rådgiver eller virksomhed dokumentere revisionskompetence, må man skelne mellem uddannelsesniveau (fx cand.merc.aud.) og den konkrete godkendelsesbetegnelse (statsautoriseret eller registreret revisor).

Revisorloven omfatter betingelserne for godkendelse og registrering af revisorer og revisionsvirksomheder.

Erhvervsstyrelsen godkender revisorer efter revisorlovens § 3. § 3 stiller bl.a. krav om myndighed, bopæl eller virksomhedsadresse i et EU-, EØS- eller EFTA-land, særlige uddannelsesmæssige krav og mindst 3 års praktisk regnskabsmæssig kunnen.

Godkendt revisor er en beskyttet titel og en samlebetegnelse for både statsautoriseret og registreret revisor. Revisor er ikke en beskyttet titel.

For at opnå titlen godkendt revisor er der krav om særlige uddannelsesmæssige krav. For statsautoriseret revisor er dette krav cand.merc.aud.

Revisorloven er lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Loven indeholder kapitel 2 om godkendelse m.v., §§ 2-15, kapitel 9 om offentligt tilsyn m.v., §§ 32-50, og kapitel 10 om klageadgang, §§ 51-52 a.

Revisorlovens § 3 lister seks krav til Erhvervsstyrelsens godkendelse. Fire af dem er myndighed, bopæl eller virksomhedsadresse i et EU-, EØS- eller EFTA-land, særlige uddannelsesmæssige krav og mindst 3 års praktiseret regnskabsmæssig kunnen i en regnskabsvirksomhed.

Revisorloven indeholder også kapitel 1 om lovens anvendelsesområde og definitioner, §§ 1-1 a. Kapitel 3 om revisors virksomhed m.v., §§ 15 a-23, og kapitel 4 om revisors uafhængighed, §§ 24-26.

Revisorloven indeholder desuden kapitel 6 om intern organisation, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol, §§ 28-29, kapitel 7 om revisors tavshedspligt, § 30, og kapitel 8 om revisionsudvalg, § 31.

Den, der afgiver en revisorerklæring, mødes med de samme krav, der stilles til godkendte revisorer i EU.

Offentlige udbud: certifikat og officielle lister

Rådgivningsområde: offentlige rådgivningsudbud. Dokumentationskrav: certifikat for optagelse på en officiel liste. Lov: udbudsloven. Ordregiver: offentlig ordregiver.

I visse offentlige rådgivningsudbud, fx en rammeaftale om rådgivningsydelser, kan ordregiver kræve et certifikat, der bekræfter, at tilbudsgiver står på en officiel liste. Det er et dokumentationskrav ud over selve uddannelsen.

Den relevante faglige baggrund er ikke nok, hvis udbuddet kræver dette certifikat.

Ordregiver kan kun acceptere et sådant certifikat fra tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører listen. En tilbudsgiver etableret i et andet land kan derfor ikke uden videre bruge et certifikat udstedt i sit etableringsland, hvis et andet lands liste kræves.

I praksis skal man i udbudsmaterialet identificere, hvilken liste og hvilket certifikat der kræves, hvem der fører listen, og om tilbudsgiveren er etableret i det pågældende land, inden tilbuddet afgives.

Udbudsloven sætter rammerne for, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. Institutioner på frie og regulerede områder er omfattet af udbudsloven.

Ved indkøb over tærskelværdien for EU-udbud skal institutioner sende indkøb i EU-udbud. Under tærskelværdien skal indkøb ske på markedsmæssige vilkår, fx tilbudsindhentning blandt 2-3 leverandører, hvis der ikke er klar grænseoverskridende interesse.

Ved indkøb under tærskelværdien med klar grænseoverskridende interesse har institutioner pligt til at annoncere sit indkøb.

Gældende tærskelværdier for EU-udbud findes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Udbudspligten bortfalder ved indkøbsaftaler hos Statens Indkøb og SKI.

Efteruddannelse: bæredygtig finans som nyt kompetenceområde

Rådgivningsområde: finansiel rådgivning og revision. Efteruddannelse: Finansiel rådgivning indebærer løbende kompetenceudvikling, og revisorer skal sikre den fornødne efteruddannelse efter Etiske regler for revisorer.

Finansiel rådgivning indebærer også løbende kompetenceudvikling efter den grundlæggende uddannelse.

Ved nye fagområder kan det være nødvendigt at vurdere, hvilke kompetencer rådgivere skal have.

Akademiuddannelsen er indrettet, så fag kan tages som enkeltstående kurser. Det gør den anvendelig til at bygge videre på en eksisterende uddannelse eller opdatere sig inden for et afgrænset område uden at gennemføre hele uddannelsen.

For revisorer peger professionsreglerne på Etiske regler for revisorer. De omfatter at sikre den fornødne efteruddannelse.

Etiske regler for revisorer omfatter bl.a. integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed, professionel adfærd og anvendelse af tekniske standarder.

Revisor skal analysere, overveje og reagere på uafhængigheds- og kompetencetrusler ved erklæringsopgaver, rådgivningsydelser og andre forhold.

Revisor skal opretholde en høj faglig kvalitet ved at sikre den fornødne efteruddannelse.

Etiske regler for revisorer kræver, at revisor overholder lovgivning og professionsregler, herunder standarder. Revisor skal optræde neutralt som offentlighedens uafhængige kontrollant.

Revisor skal kommunikere rettidigt, klart og entydigt. Revisor skal løse enhver opgave under udvisning af tilstrækkelig omhu uden hensyntagen til honorarbegrænsninger.