Markedsforhold i dansk erhverv: Efterspørgsel, regulering og konkurrence

Markedsforhold i dansk erhverv: et overblik

I dansk erhverv spiller tre forhold sammen: efterspørgslens oprindelse, virksomhedernes produktivitet og konkurrenceintensiteten hjemme og i udlandet. De påvirker både virksomhedernes afsætning og deres muligheder for at fastholde en position på markedet.

Mange brancher afsætter en stor del på hjemmemarkedet. Eksportmarkederne afgør, hvor hurtigt virksomhederne kan vokse og fastholde deres position.

Fremstillingen hviler på tre søjler: efterspørgsel, regulering og konkurrence. Efterspørgslen viser, hvor afsætningen kommer fra; reguleringen sætter rammerne; konkurrencen afgør, hvor stor en del af efterspørgslen virksomhederne kan fastholde.

Hvor kommer efterspørgslen efter dansk produktion fra?

Nationaløkonomisk Forening gengiver opgørelsen over endelig efterspørgsel efter dansk produktion i 2020. Danmark stod for 68 pct., EU i øvrigt for 12 pct., USA for 5 pct. og resten af verden for 15 pct.

Hjemmemarkedet er den største aftager; udlandet står for resten. Blandt udenlandske aftagere er resten af verden størst med 15 pct., derefter EU i øvrigt med 12 pct., mens USA vejer forholdsvis lidt.

For den enkelte virksomhed vejer Danmark og det øvrige EU tungest for den samlede afsætning. Ændringer i efterspørgslen på de nære eksportmarkeder kan slå hurtigt igennem.

Opgørelsen er et samlet mål for, hvor efterspørgslen ender, og ikke kun for direkte vareeksport. Den beskriver derfor efterspørgslen samlet frem for salget i en enkelt branche.

Et nyere pejlemærke for tjenestehandel er Statistikbankens tabel Udenrigshandel med tjenester (virksomhedskarakteristika efter økonomiske enheder). Tabellen kan opdeles efter import og eksport, branche, ejerskab og tid; uden et tidsvalg vælges den seneste periode (2024) (m.statbank.dk).

Sammensætning af den endelige efterspørgsel efter dansk produktion i 2020

Eksportefterspørgsel, konkurrenceevne og konkurrenceregler

Eksportefterspørgslen påvirker danske virksomheders muligheder for at konkurrere internationalt. Eksportmarkederne indgår derfor i vurderingen af, hvordan virksomhederne klarer sig over for udenlandske konkurrenter.

Større markeder kan give stordriftsfordele, bredere specialisering og investeringer i udstyr og kompetencer, som løfter produktiviteten. Svag eksportefterspørgsel kan omvendt gøre det sværere at holde produktionsvolumen og investeringsniveau.

Virksomheden bør følge efterspørgslen på sine markeder og vurdere egne markedsandele, markedets koncentration og nye aktørers adgang. Produktivitet, lønomkostninger og produktkvalitet påvirker samtidig virksomhedens konkurrenceevne. Tilsammen giver det et billede af både virksomhedens position og markedets konkurrenceforhold.

Konkurrence er den tredje søjle i markedsforholdene, og konkurrenceloven sætter rammerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning forklarer blandt andet reglerne om informationsudveksling (kfst.dk). Styrelsen skriver, at udveksling mellem virksomheder af oplysninger om priser eller markedsstrategier som udgangspunkt er en alvorlig overtrædelse; vejledningen nævner også udveksling via brancheforeninger af individuelle aktuelle eller fremtidige priser (kfst.dk).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning nævner Amgros I/S, der efter udbud indgik en kontrakt med Orifarm A/S om levering af det ve-stimulerende lægemiddel syntocinon i et år til en pris på 43 kr. (kfst.dk). Eksemplet knytter konkurrencereglerne til en konkret dansk markeds- og udbudssituation.

Hjemlig efterspørgsel og forbrugskvoten

I september 2016 konstaterede Danmarks Nationalbank i Aktuelle økonomiske og monetære tendenser, at forbrugskvoten er lav i et længere perspektiv. Forbrugskvoten viser, hvor stor en del af husholdningernes disponible indkomst der går til forbrug.

Den siger dermed noget om den hjemlige efterspørgsel fra private husholdninger. En betydelig del af efterspørgslen efter dansk produktion kommer fra hjemmemarkedet.

Når husholdningernes forbrug udgør en relativt lav andel af indkomsten, er der mindre hjemlig efterspørgsel at trække på. Virksomheder med et bredt dansk kundegrundlag bliver mere afhængige af indkomster, beskæftigelse og forbrugertillid.

Forbrugskvoten kan ændre sig over tid. En lav kvote i et længere perspektiv er ikke en forudsigelse om faldende forbrug; den viser niveauet sammenlignet med tidligere perioder og skal læses som et vilkår for den hjemlige efterspørgsel, ikke som en enkeltstående prognose.

Innovation og forskning som konkurrenceparameter

Danmarks Statistik har opgjort, at halvdelen af danske virksomheder var innovative i 2021. Virksomhederne fornyer produkter, processer eller forretningsmodeller, så innovation er et bredt vilkår – ikke kun et nichefænomen hos enkelte teknologivirksomheder.

Danmarks Statistik opgør forsknings- og udviklingsudgifter (FoU) som andel af BNP i statistikken CFABNP. Opgørelsen bruges typisk til at følge, hvor stor en del af samfundets samlede økonomi der går til FoU, og som indikator for den samlede vidensindsats.

Innovationskapacitet påvirker markedsforholdene på flere måder. Virksomheder, der fornyer sig, kan i højere grad konkurrere på andet end pris og potentielt fastholde eller øge markedsandele, når efterspørgslen skifter.

Innovation kræver ofte investeringer i personale, udstyr og udviklingsaktiviteter, hvilket påvirker omkostninger og konkurrenceposition. Vurderingen bør derfor også omfatte virksomhedens muligheder for at forny produkter og processer.

Grøn omstilling som efterspørgselsdriver

Klimaforandringer og grøn omstilling kan påvirke produktionen og efterspørgslen efter varer. De kan også ændre adgangen til udenlandske ressourcer, som indgår i produktionen.

Den grønne omstilling er en mulig efterspørgselsdriver på linje med andre langsigtede ændringer i markedsforholdene. Når krav til teknologi, materialer og energiforbrug ændrer sig, flytter efterspørgslen typisk mellem produkter, leverandører og geografiske markeder; virksomheder, der tidligt tilpasser udbuddet, kan nå nye kundegrupper.

For den enkelte virksomhed er det relevant at vurdere, hvordan egne produkter og produktionsformer påvirkes af ændrede rammevilkår, og om kunder eller leverandører kommer i en anden situation. Vurderingen omfatter både efterspørgsel og omkostninger, fordi produktionen afhænger af adgangen til ressourcer og indsatsvarer.

Offentlig regulering og indgreb under økonomiske chok

Ifølge regeringens Økonomisk Redegørelse, maj 2020, reagerede Danmark hurtigt og kontant på sygdomsudbruddet. Store dele af samfundet blev lukket ned for at forhindre smittespredning, og indgrebene havde stort omfang.

Regulering er den anden søjle i markedsforholdene og omfatter både almindelige regler og midlertidige indgreb. Et konkret eksempel er Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 (retsinformation.dk).

Forløbet viser, hvor hurtigt markedsvilkårene kan ændre sig, når offentlige indgreb iværksættes. En nedlukning rammer efterspørgslen forskelligt fra branche til branche og kan ændre vilkårene for produktion, levering og adgang til arbejdskraft.

Markedsforholdene i dansk erhverv bestemmes derfor ikke kun af den økonomiske udvikling, men også af politiske og administrative rammer. Virksomheder, der vurderer deres markedssituation under et økonomisk chok, bør følge offentlige indgreb sideløbende med den almindelige konjunkturvurdering.

Indgreb kan både dæmpe og omdirigere efterspørgslen. De gennemføres hurtigere, end de fleste virksomheder kan justere produktion og afsætning.

Samlet markedsbillede for dansk erhverv

Markedsforholdene i dansk erhverv afhænger af sammensætningen af den endelige efterspørgsel efter dansk produktion. I 2020 var Danmark med 68 pct. den klart største aftagergruppe, efterfulgt af resten af verden med 15 pct. og det øvrige EU med 12 pct.

De afhænger også af den hjemlige forbrugsefterspørgsel, som Nationalbanken i september 2016 karakteriserede ved en lav forbrugskvote i et længere perspektiv. For virksomheder med danske privatkunder er husholdningernes forbrug, indkomst og tillid relevante efterspørgselsforhold.

To forhold flytter markedsvilkårene over tid. Innovations- og forskningsindsatsen: Danmarks Statistik har opgjort, at halvdelen af danske virksomheder er innovative, og FoU-udgifter måles som andel af BNP.

Den grønne omstilling kan ifølge specialet om klimaforandringer ændre både produktion og efterspørgsel efter danske varer. Økonomisk Redegørelse fra maj 2020 viser, at offentlige indgreb under et økonomisk chok kan gennemføres hurtigt og i stort omfang.

For den enkelte virksomhed bør markedsforholdene vurderes som et samspil mellem efterspørgsel, produktivitet og konkurrenceevne, innovationskapacitet, langsigtede strukturelle ændringer og de rammevilkår, politiske beslutninger fastlægger. Vurderingen bør knyttes til virksomhedens konkrete marked, kundesammensætning og konkurrenter.

For den enkelte virksomhed kan markedsforholdene vurderes i tre trin: Følg efterspørgslen i Danmark, EU og resten af verden; kortlæg relevante regler og offentlige indgreb; og vurder markedsandele, markedsadgang, produktivitet og innovation. Det samler søjlerne efterspørgsel, regulering og konkurrence.

Tre trin til vurdering af markedsforhold i dansk erhverv